Reading time: 5 minutes
Time Stamps

(00:04:24) – Valentinsdag, forventninger, Herzbergs tofaktor-teori, adfærd og HBO serien Rome

(00:10:42) – The Hedonic Treadmill & Happiness Set-point

(00:14:27) – Penge, motivation og sociale faktorer

(00:16:12) – Studie 1:  Effort for Payment: A Tale of Two Markets af Heyman & Ariely (2004)

(00:45:12) – Studie 2: A Fine is a Price af Gneezy & Rustichini (2000)

(01:09:02) – Bloddonation og prosocial adfærd

(01:40:44) – Lidt mere om studie 2

(01:52:02) – Perspektivering af studierne, intrinsisk motivation, markedstyper, meget høje betalinger og gavekort

(02:02:30) – Social Markets vs. Money Markets og prosocial adfærd i form af bloddonation og sæddonation

(02:11:12) – Bonusordninger og transaktionsnormer på arbejdspladsen

(02:19:38) –  How to Give Gifts 101 og det personlige touch

(02:36:04) – Afrunding

Summary

Episode 2 er debuten for ét af vores episodekoncepter; research review-episoderne, hvor vi diskuterer specifikke forskningsartikler i dybden, afvejer forskningsdesignets robusthed, kritiserer, roser og perspektiverer til forskning på området generelt, samt anvendt adfærdsvidenskab på området.  

I denne episode er det primære emne normer i forbindelse med transaktioner (med og uden penge), i kontekst af Effort for Payment af Heyman & Ariely (2004) og A Fine is a Price af Gneezy & Rustichini (2002). Vi dykker ned i hvordan man kan forstå hvordan sociale normer determinerer hvordan vi oplever betaling, frivilligt arbejde, prosocial adfærd i kontekst af penge eller fraværet af penge. 

Episoden blev optaget Valentinsdag 2020, og i den forbindelse taler vi om hvordan man kan lade sig inspirere af psykologisk forskning i forventninger og lykke, til at give gaver på en klogere måde. 

Titlen “Transaktionsnormer” er inspireret af en artikel af Ariely et al. ved navn “Social Norms and the Price of Zero”, der ikke nævnes i episoden, som handler om hvilke normer, der aktiveres, når man sænker en pris.

God fornøjelse! 
Cap Notes

Herzbergs to-faktor-teori – Teori der siger, at man kan påvirke motivation ved at skrue på hhv. motivationsfaktorer og hygiejnefaktorer

Subjective Well-Being – Forkortet SWB. Det videnskabelige term for hvor godt folk har det og hvor glade eller lykkelige de er.

Hedonic Treadmill – Det videnskabelige fund at mennesker har en tendens til at vende tilbage til et rimelig stabilt niveau af lykke eller SWB.

Happiness Set-point – Teorien om at vores niveau af lykke eller SWB er relativt fast og stærkt arveligt.

Ultimatum Game – Et spil (i spilteoretisk forstand) med to spillere hvor én spiller dikterer opdelingen af en sum penge (fx. 10 kroner) og den anden spiller så skal forholde sig til om vedkommende vil acceptere opdelingen. Hvis spiller 2 siger ja til opdelingen får spillerne pengene som opdelt af spiller 1, hvis spiller 2 siger ja får ingen af spillerne nogen gevinst.

Fiskes relationelle model – Indeholder de fire tilgange; Communal Sharing, Authority Ranking, Equality Matching og Market Pricing.

Social Market/Money Market/Mixed Market – De tre typer af markeder Heyman & Ariely (2004) konceptuelt undersøger. I hjælpeteksten til studie 1 nedenfor forkortet hhv. som SoM, MoM og MiM.

Hawthorne effekten – Omdiskuteret effekt der beskriver det at individer responderer på selve det at blive målt på, hvorfor effektmålingen af en intervention kan være udsat for støj fra Hawthorneeffekten. Navnet stammer fra det originale studie af Landsberger (1958)  af arbejdsproduktivitet på elfabrikken, Hawthorne Works.

Studie 1
  • Hypotese 1: Payment*Effort i SoM =/ MoM
  • Hypotese 1a: Effort proportionel med payment i MoM
  • Hypotese 1b: Effort høj og insensitiv til ‘payment’ i SoM
  • Hypotese 1c: Effort for 0 payment kan være > lav payment
  • Hypotese 2: MiM = MoM
3 eksperimenter
Eksperiment 1 “Willingness to Pay”

Survey (lab) med ‘7’ conditions. N= 614

  • 1+2: Cash (low = 0.5$/3 kr and medium 5$/30 kr)
  • 3+4: ‘Monetized candy’  (low = 3kr chokoladebar medium = chokoladeboks)
  • 5+6: Candy (low = chokoladebar and medium = chokoladeboks)
  • 7: Control group (no payment)

“Hvor villig ville du være til at hjælpe nogen medstuderende med at bære en sofa ind i en varevogn?”

WTH: 1-11 (not at all likely to help -> will help for sure).

Eksperiment 2 – “Mindnumbing task – physical”

Eksperiment (lab) med 5 conditions. N = 159 (måske ca. 32 per condition)

  • 1+2: Cash (low = 0.1$/6 ører and medium = 4$/20kr)
  • 3+4: Candy (low = 5 jelly bellies and medium = 222g jelly bellies)
  • 5: Control group (no payment)

Trække en bold på en computerskærm til en designeret lokation på skærmen. Gentagne gange. Deltagerne synes det var dybt kedeligt og meningsløst, hvilket var hensigten og en stærk tradition i psykologisk forskning. 3 minutter til at trække så mange bolde som muligt.


Eksperiment 3 – “Mental task“

Eksperiment (lab) med 5 conditions. N = 90 (måske ca. 18 per condition)

12 puzzle task (select a subset of numbers that add to 100). Med muligheden for at give op. Afhængig variabel: hvor lang tid forsøgspersonerne blev ved indtil de gav op på det femte puzzle der ikke havde en løsning.

GRAF 1 - Hypoteser og eksperiment 1
Screenshot 2020-08-19 at 16.12.21
GRAF 2 - Eksperiment 2
Screenshot 2020-08-19 at 16.12.28
GRAF 3 - Eksperiment 3
Studie 2

Forskerne talte hvor mange, der hentede deres børn for sent i 10 forskellige børnehaver. Efter 4 uger indførte man en bøde for at hente for sent i 6 af dem. Som konsekvens af bøden begyndte flere forældre at hente for sent. 

Efter man fjernede bøden vedblev forældrene i børnehaverne, hvor der havde været bøde med at hente for sent oftere end i børnehaverne, hvor der aldrig havde været bøder.

GRAF 4 - Forklaring: Før bøden blev indført: uge 1–4. De første 4 uger med bøden: uge 5-8. Hele perioden med bøde: uge 5–16. Perioden efter bøden blev fjernet: uge 17-20).
Folk og organisationer

Dan Ariely
James Heyman
Ingo Zettler

Referencer

Ariely, D., Gneezy, U., & Haruvy, E. (2018). Social norms and the price of zero. Journal of Consumer Psychology28(2), 180-191.

Ariely, D., & Kreisler, J. (2017). Dollars and sense: How we misthink money and how to spend smarter. HarperCollins.

Brickman, P., & Campbell, D. T. (1971). Hedonic relativism and planning the good society. In M. H. Appley (Ed.), Adaptation-level theory (pp. 287-305). New York: Academic Press.

Brickman, P., Coates, D., & Janoff-Bulman, R. (1978). Lottery winners and accident victims: Is happiness relative?. Journal of personality and social psychology, 36(8), 917. (https://www.talenteck.com/academic/Brickman-Coates-Janoff-1978.pdf)

Diener, E., Lucas, R. E., & Scollon, C. N. (2006). Beyond the hedonic treadmill: Revising the adaptation theory of well-being. American Psychologist, 61(4), 305–314. https://doi.org/10.1037/0003-066X.61.4.305

Fiske, A. P. (1992). The four elementary forms of sociality: framework for a unified theory of social relations. Psychological review, 99(4), 689.

Gneezy, U., & Rustichini, A. (2000). Pay enough or don’t pay at all. The Quarterly journal of economics, 115(3), 791-810.

Heyman, J., & Ariely, D. (2004). Effort for Payment: A Tale of Two Markets. Psychological Science, 15(11), 787–793. https://doi.org/10.1111/j.0956-7976.2004.00757.x

Landsberger, H.A. (1958). Hawthorne Revisited, Ithaca, 1958.

Lykken, D., & Tellegen, A. (1996). Happiness Is a Stochastic Phenomenon. Psychological Science, 7(3), 186–189. https://doi.org/10.1111/j.1467-9280.1996.tb00355.x

en_GBEnglish (UK)
da_DKDansk en_GBEnglish (UK)