Hindsight bias: det perfekte bagudrettede syn

Læsetid: 7 minutter
Af:
Andreas Rathmann Jensen
cand.psych
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Beslutninger, strategier og forudsigelser bliver ofte dømt ud fra én faktor: Resultatet. Det sker, fordi vi som mennesker er tilbøjelige til at tro, at vi kunne forudse resultatet … når vi altså kender det. Mellem beslutning og resultat er der myriader af faktorer, som vi ikke kender eller selv er herre over. Men det betyder nødvendigvis ikke, at beslutningen var dårlig, hvis forarbejdet var godt.

Table of Contents

Falske alarmer og falsk selvsikkerhed

Da orkanen Wilma ramte det sydlige Florida i 2005, havde tusinder af lokale, på trods af varslinger, undladt at tage forholdsregler som fx at fylde bilen med benzin og have rigeligt med flaskevand stående. En af årsagerne til det var, at der i løbet af de to forrige år havde været syv falske alarmer. De borgere, der ifm. de falske alarmer ikke havde forberedt sig på en orkan, var blevet bekræftet i, at deres beslutning var den rigtige, og at de hele tiden havde vidst, at der ikke ville ske noget. Derfor kom det bag på dem, da ulven endelig kom. Og deres manglende forberedelser gjorde redningsarbejdet væsentligt sværere 1)Kunreuther, H., Meyer, R., & Michel-Kerjan, E. (2013). Overcoming decision biases to reduce losses from natural catastrophes. Behavioral foundations of policy, 398-413.2)Vasiljevic, M., Weick, M., Taylor-Gooby, P., Abrams, D., & Hopthrow, T. (2013). Reasoning about extreme events: A review of behavioural biases in relation to catastrophe risks. [1].

Resultatet af en beslutning er ikke den hele historie

Beslutninger bliver ofte bedømt på baggrund af resultatet. Hvis resultatet er godt, var beslutningen god. Men hvis resultatet var dårligt, vurderer vi beslutningen som dårlig. Fokus på resultatet af beslutningen og ikke udgangspunktet kaldes for outcome bias 3)Baron, J., & Hershey, J. C. (1988). Outcome bias in decision evaluation. Journal of personality and social psychology, 54(4), 569. Det er dog ikke en korrekt måde at betragte beslutningers kvalitet på.

At bedømme en beslutning udelukkende på baggrund af resultatet af den negligerer, at:

1)     begivenheder er påvirkede af tilfældigheder og utallige andre begivenheder, som gør det at forudsige nærmest umuligt.

2)     mængden af data man kunne indsamle, for at informere sin beslutning, ofte er (bogstaveligt talt) uoverskuelig.

3) undersøge om tænkningen bag beslutningen var fornuftig eller ej

Når vi vurderer en beslutning på baggrund af resultatet, kan vi blive påvirket af et kognitivt fænomen kendt som hindsight bias. Også kaldt I-knew-it-all-along-effekten 4)Roese, N. J., & Vohs, K. D. (2012). Hindsight bias. Perspectives on psychological science, 7(5), 411-426.. Når vi ser resultatet af en beslutning, bilder vi os selv ind, at det var noget, vi vidste ville ske.

Sammenlagt resulterer outcome bias og hindsight bias i, at vi bedømmer beslutningens kvalitet ud fra resultatet og bilder os ind, at vi vidste, hvad resultatet ville blive. Denne kombination lover ikke godt for dommen over en ellers velovervejet beslutning, der ender skidt.

Hindsight bias’ i tre dele

Der er tre komponenter i hindsight bias, der bidrager til, at vi tror, at vi vidste noget ville ske, efter det er sket: hukommelsesforvrængning, uundgåelighed og forudsigelighed 5)Roese, N. J., & Vohs, K. D. (2012). Hindsight bias. Perspectives on psychological science, 7(5), 411-426..

Vi husker vores tidligere overbevisninger og holdninger til en begivenhed som værende anderledes end de egentlig var. Eksempel: Efter sidste folketingsvalg husker man, at man var sikker på, at rød blok ville vinde, selvom man i diskussioner før valget sagde, at det nok var 50-50.

Vi ser begivenheden som uundgåelig (“Det kunne kun være sket på den måde”) og forudsigelig (”Jeg kunne på forhånd regne ud, at det ville ende sådan”) efter den har fundet sted. Vi betragter det som noget vi personligt havde de nødvendige evner og viden til at forudsige. Eksempel: Man investerer i en tech-aktie og i årene efter, går det firmaet godt, og deres app bliver en succes. Man tænker, at idéen med app’en åbenlyst var god, og at man på forhånd havde regnet ud, at det kun kunne blive en succes.

Selektiv hukommelse

Det mest simple hukommelsesproblem består i, at det kan være svært at huske, hvad vi tidligere har tænkt eller sagt, og man derfor kan komme til at læne sig op ad den nyere information, som vi nu ved er korrekt. Når man prøver at genkalde et grumset minde, er det svært at forestille sig, at man dengang gik imod, hvad man nu ved er rigtigt.

Et mere djævelsk problem er, at vi opdaterer vores viden, når vi får svaret på et tidligere åbent spørgsmål. Viden, der er konsistent med resultatet, bliver aktiveret i vores hukommelse og viden, der ikke er, bliver ikke 6)Roese, N. J., & Vohs, K. D. (2012). Hindsight bias. Perspectives on psychological science, 7(5), 411-426..

Hvis man fx prøver at forudse resultatet af en boksekamp, kan der være gode grunde til at tro på, at den ene eller den anden bokser vil vinde. Bokser A har måske et godt jab, en god kondi og har potentiale for at udnytte, at bokser A bliver forpustet mod slutningen af kampen. Bokser B har en stærk venstre-hook, slår hårdere og har potentiale til at udnytte, at Bokser A glemmer at holde paraderne oppe.

Når vi ser resultatet af kampen (Bokser B vandt på knockout med sin venstre-hook), bliver den viden, der var konsistent med resultatet aktiveret, og den inkonsistente viden bliver ikke. Vi begynder altså at få lettere ved at huske de argumenter, der støtter virkeligheden og glemmer dem, der støttede et alternativ.

Bagklogskaben gør historien simplere

Mennesker har en tendens til at oversimplificere årsagssammenhænge, for at få verden til at give bedre mening for os. Sammenhængende, meningsfulde og simple forklaringer på, hvorfor en hændelse endte som den gjorde, er særligt attraktive for os 7)Roese, N. J., & Vohs, K. D. (2012). Hindsight bias. Perspectives on psychological science, 7(5), 411-426. [2].

Demokratiske valg er et godt eksempel på det. Det er umuligt at pege på få faktorer, der kausalt førte til, at fx det amerikanske præsidentvalg i 2016 endte som det gjorde. Men vi er tilbøjelige til at finde få simple forklaringer på resultatet, som fx at amerikanerne var trætte af den etablerede elite eller af globalisering [3]. Disse forklaringer er simple og lette at forstå, men med millioner af vælgere, der sætter deres kryds af mange forskellige årsager, er det næppe korrekt at koge resultatet ned til få simple forklaringer.

Det er gerne før, vi har set et resultat, at vi kan anerkende, at den virkelige verden består af mange processer, der påvirker hinanden og kan lede til forskellige resultater. Efter vi har set resultatet, begynder vi at se simplere forklaringer, hvor én faktor var årsagen til, at det blev som det blev.

Hvorfor du skal kende hindsight bias

Der er særligt to praktiske konsekvenser af hindsight bias, som du bør interessere dig for.

Den første er, at hindsight bias kan gøre os tilbøjelige til at dømme andres beslutninger urimeligt hårdt, når vi ser på beslutningen efter vi har fået resultatet (eller vi kan forvilde os til at tro, at de er genier, når de får ret) [4]. Dette er utvivlsomt en faldgrube mange ledere falder i, når en af deres ansatte har taget en beslutning eller valgt en strategi, som ikke har været en succes.

Den anden grund til at tage hindsight bias seriøst er, at hvis vi ignorerer den, risikerer vi ikke at lære noget af vores beslutninger. Hvis man reagerer på, at en beslutning giver et godt resultat ved at sige ”Jeg vidste det!” og give en simpel forklaring på, hvorfor det gik som det gik, ignorerer man, at det kunne være gået galt. Næste gang risikerer man at stå som beboerne i Sydflorida og være uforberedt når orkanen rammer.

Midler mod bagklogskab

Potentielt ikke særlig meget for at forhindre hindsight bias hos os selv. I en meta-analyse af hindsight bias research fandt man, at interventioner med formålet at reducere hindsight bias generelt ikke var virksomme 8)Guilbault, R. L., Bryant, F. B., Brockway, J. H., & Posavac, E. J. (2004). A meta-analysis of research on hindsight bias. Basic and applied social psychology, 26(2-3), 103-117.. Det betyder, at vi altid vil være tilbøjelige til at huske lidt forkert og tro, at vi kunne have forudset, hvad der ville ske.

Til gengæld kan man glæde sig ved, at hindsight bias formentlig påvirker eksperter mindre end non-eksperter, når der er tale om eksperter som får tydelig og umiddelbar feedback på deres beslutninger og forudsigelser (fx får en meteorolog hurtigt og tydeligt at vide om han tog fejl, hvor den feedback en politisk kommentator får er med forsinkelse og støj).

Vi kan formentlig gøre mere, når det kommer til at bedømme kvaliteten af andres beslutninger og lære af vores egne. Her gælder det om at huske på, at virkeligheden kunne have set anderledes ud. Beslutninger bør bedømmes på kvaliteten i tænkningen, der lå bag dem: har man indsamlet nok data, har man analyseret dataen korrekt, har man taget højde for potentielle risici, har man forsøgt at betragte problemstillingen fra alternative vinkler etc. Husk altid at hindsight er 20/20 [5].

Tips til at håndtere hindsight og outcome bias

  • Vær bevidst om, hvilke forudsætninger og hvilken information andre havde, da de traf en beslutning.
  • Selvom en strategi ender med et godt resultat, så husk at undersøge, hvad
    du kan lære af de ting, der kunne være gået galt.
  • Bed samarbejdspartnere melde klart ud, hvad de mener om en beslutning,
    inden du træffer den. Det er sværere at være bagklog og komme med urimelig
    kritik, hvis man på forhånd har tilsluttet sig en plan.
  • Husk, at en god beslutning godt kan ende dårligt.
  • Vær i stand til at sige ”Det gik galt, men hvis jeg skulle vælge igen, ville jeg gøre det samme” (En plan med 95% succesrate fejler i et ud af 20 tilfælde, men det gør det ikke nødvendigvis til en dårlig plan).

[1] Læseren er i øvrigt velkommen til selv at perspektivere til diverse myndigheders håndtering af coronakrisen og hvordan de bliver bedømt efter vi har set konsekvenserne.

[2] Ironisk nok kunne man sige det samme om min brug af hindsight bias til at forklare orkanofrenes manglende forberedelse.

[3] Hvis man googler “reasons Trump won” vil man se, at 5 og 7 er populære antal årsager.

[4] Uanset hvilken dag den næste finanskrise udbryder, vil der være en spekulant, der har ”forudset” det og har simple og letforståelige forklaringer på hvordan han ”vidste” det ville ske.

[5] Den amerikanske betegnelse for perfekt syn. I Europa vil hindsight teknisk set være 6/6.

 

References   [ + ]

1. Kunreuther, H., Meyer, R., & Michel-Kerjan, E. (2013). Overcoming decision biases to reduce losses from natural catastrophes. Behavioral foundations of policy, 398-413.
2. Vasiljevic, M., Weick, M., Taylor-Gooby, P., Abrams, D., & Hopthrow, T. (2013). Reasoning about extreme events: A review of behavioural biases in relation to catastrophe risks.
3. Baron, J., & Hershey, J. C. (1988). Outcome bias in decision evaluation. Journal of personality and social psychology, 54(4), 569.
4, 5, 6, 7. Roese, N. J., & Vohs, K. D. (2012). Hindsight bias. Perspectives on psychological science, 7(5), 411-426.
8. Guilbault, R. L., Bryant, F. B., Brockway, J. H., & Posavac, E. J. (2004). A meta-analysis of research on hindsight bias. Basic and applied social psychology, 26(2-3), 103-117.
da_DKDansk
en_GBEnglish (UK) da_DKDansk